I forbindelse med parterapi, er vi som regel fire personer til stede: Parret, en kvindelig kollega til mig og jeg selv. Det bidrager til en meget fin og konstruktiv dynamik at vi er fire til stede.
At parsamtaler kan opleves som både nødvendige og meget givende, skyldes bl.a., at det især er i parrelationen, at vi udspiller nogle af vores gamle mønstre. Det er på én gang besværligt OG kan være meget lærerigt, når vi støder ind i partnerens mønstre – ligesom partneren støder ind i vores.
Når man som par søger terapi, viser det sig stort set altid, at tiden er inde til, at nogle gamle mønstre, som hidtil har været i forgrunden i ens liv – bl.a. i parrelationen, kan træde i baggrunden og give plads til nyt. I et parterapeutisk rum præget af øget lytten og nærvær kan parterne opdage og udvikle nye muligheder både for sig selv og for parforholdet.