PROFIL

”Et fælles rum” præget af tillid, ro og respektfuld nysgerrighed.

Jeg har arbejdet med mennesker i 30 år, er uddannet socionom og Psykoterapeut MPF og har gennem årene løbende efteruddannet mig.

Jeg har afsæt i en helhedsorienteret tilgang (læs mere her). Det indebær bl.a., at vi benytter den erfaring, at det at forstå noget ofte handler om at opdage den sammenhæng, det hører til i.

Jeg leder til, at vi får skabt ”et fælles rum” præget af tillid, ro og respektfuld nysgerrighed.

”Skynd dig langsomt!” og ”To skridt frem og et tilbage!” er to gamle og vise udtryk, som med få ord  illustrerer vigtigheden af på én gang at forholde sig målrettet – ikke spilde tiden og samtidig sørge for at give sig tid. Denne gamle erfaringsbaserede viden anvender jeg i forbindelse med mine aktiviteter.

Min funktion skifter undervejs i et samtaleforløb og i løbet af den enkelte samtale mellem roller som bl.a. guide, mentor, rådgiver, inspirator og stifinder. Men det, som grundlæggende gør de forskellige roller virkningsfulde er, at de har afsæt i, at jeg lytter samt i at vi får skabt det omtalte tillidsfulde rum.