TEAM COACHING

Teambuilding og styrkelse af praksis – på en gang.

At håndtere opgaver i teams er forbundet med mange fordele, og der er i dag langt mere fokus på team organisering end tidligere. Men team organisering er ikke i sig selv et vidundermiddel – hverken for leder teams eller medarbejder teams. Det er min erfaring gennem mange års virke som bl.a. team coach, at teampotentialet på trods af både en stor indsats og gode intentioner alt for sjældent udnyttes tilstrækkeligt.

Som team coach introducerer jeg en tilgang og en praksis, som bl.a. indebærer, at der lyttes mere og diskuteres mindre, end de fleste er vant til. Min entydige erfaring med det er, at flere end før erfarer, at de reelt bliver hørt, og at mere værdifuld viden bliver delt. Det fører til mere solide og bæredygtige beslutninger og løsninger, og samtidig udvikles den gensidige tillid teammedlemmerne imellem. Med andre ord arbejder vi på en gang med styrkelse af praksis og med teambuilding.